Hvad er et CV og hvordan laver man et?

Hvad er et CV og hvordan laver man et?

Et godt CV er din hurtige vej til en jobsamtale – uanset om du er ung eller du har en lang karriere bag dig. Ifølge adskillelige rekrutteringsanalyser vurderer danske arbejdsgivere CV’er som vigtigere end ansøgninger. I jobansøgningsprocessen er det nemlig CV’er, der bliver skimmet, scannet og sorteret først, inden arbejdsgivere tager sig af ansøgninger. Og det er CV’er, der bliver vurderet som relevante og irrelevante i forhold til stillingen.

I denne artikel har vi samlet spørgsmål og svar om CV generelt: Hvad er et CV, hvordan laver man et CV, hvordan ser et CV ud, hvad skal et CV indeholde, hvad skal der stå hvor på CV’et, og hvad er forskellen på en ansøgning og et CV. Læs videre, og bliv klogere på CV-typer og CV-skrivning.

Hvad står CV for?

CV står for Curriculum Vitæ (eller Curriculum Vitae). Det betyder livsforløb på latinsk og er en sammenfatning af indholdet i dit liv. Et CV indeholder information om din uddannelse, erhvervserfaring og faglige samt personlige kompetencer. Du kan bruge et CV, når du søger job, eller når du ansøger om en studieplads gennem kvote 2 samt på udenlandske universiteter.

Hvad er et CV?

Et CV er et dokument på 1 – 2 sider (3 sider, hvis det er absolut nødvendigt) eller en video på op til 1,5 minut, hvor der er beskrevet ens arbejdserfaring, uddannelse og kompetencer. Derudover kan det indeholde fritidsinteresser, hårde færdigheder, bløde færdigheder og andre informationer. Der findes følgende CV-typer:

Hvad er forskellen på en ansøgning og et CV?

Et CV er et dokument, som beskriver din faglige udvikling igennem livet – fra skole, gymnasium og første arbejdsplads til nu – oftest i en omvendt rækkefølge. En motiveret ansøgning er et følgebrev til dit CV, som fortæller ganske kort om, hvem du er som fagperson, hvorfor du er motiveret til at arbejde i en bestemt virksomhed her og nu, og hvordan du kan skabe værdi for din nye arbejdsgiver. Den motiverede ansøgning kan ses som en længere version af dit CV-resumé, hvor der er plads til at oplyse dine personlige motivationer og samtidig vise, at du har researchet det firma, du skriver til.

Hvad skal der stå i et CV?

I et CV skal der stå følgende:

  1. Personlige oplysninger
  2. En overskrift (valgfrit)
  3. Et CV-resumé (valgfrit)
  4. Uddannelse, kurser og certifikater
  5. Erhvervserfaring
  6. Kompetencer og færdigheder
  7. Fritidsaktiviteter og frivillige jobs (valgfrit)
  8. Referencer

Hvordan laver man et CV?

Der findes flere måder at lave et CV på:

  • Skrive et CV i MS Word eller InDesign
  • Bruge en skabelon
  • Bruge en CV-generator
  • Oprette det i en database eller jobbank
  • Oprette en profil på LinkedIn
  • Lave en CV-side online
  • Optage en video, hvor man fortæller om sig selv

    Lav et CV nemt og hurtigt

    Den nemmeste måde at lave et CV på er at bruge en CV-bygger som Jobseeker. Slip for alt det besvær med CV-skabeloner, som skal udvælges, downloades, og som til sidst viser sig at være ustabile filer. I CV-byggeren Jobseeker kan du indtaste dine CV-oplysninger direkte ind i det CV-layout, du bedst kan lide – nemt og hurtigt. Du kan skifte CV’ets opbygning og gemme flere kopier med forskellige layouts i din profil, og du kan altid komme tilbage og opdatere dem. Gør det nemt – lav et CV her!

    Hvordan ser et CV ud?

    Hvordan et CV ser ud, kommer an på den CV-opbygning, du vælger.

    • I et kronologisk CV (også kaldet omvendt-kronologisk CV) skriver du din erhvervserfaring og uddannelse i en omvendt rækkefølge: Fra den nyeste til den ældste.
    • Funktionelt CV fokuserer på dine kompetencer, så rækkefølgen af dine ansættelser er underordnet.
    • I et målrettet CV og et video-CV fortæller du kun det allervigtigste og mest relevante for dit drømmejob.
    • Et brutto-CV indeholder alt om dig, fylder mange sider og er kun til din egen brug – det skal aldrig sendes til en arbejdsgiver.

    Hvordan skriver man et CV?

    Det er nemmest at skrive et CV med en CV-generator, fordi den stiller dig spørgsmål, som du skal svare på. Udfyld felterne, og du er godt i gang med dit CV. Læs vores blog om, hvilken CV-opbygning du skal vælge i forskellige situationer samt vores 10 tips til CV-skrivning, inden du går i gang. Læs også siden om GDPR og ATS, hvis du har planer om at sende dit CV digitalt eller uploade det i en jobbank.

    1- Personlige oplysninger

    Skriv dit navn og eventuelt adresse, telefonnummer og e-mail samt eventuelle links til sociale medier. Dine kørekort kan også skrives ved personlige oplysninger, hvis det er relevant for jobbet. Du kan eventuelt også skrive din alder eller fødselsdato, din civilstand, eller nationalitet, men ingen af disse er direkte anbefalet at skrive i et CV.

    2- Lav en fængende overskrift

    Overskrift og CV-resumé er ikke obligatoriske i et CV, men de øger dine chancer for at komme først i køen til en jobsamtale. En CV-overskrift består af én sælgende sætning, som fortæller din kommende arbejdsgiver det vigtigste om dig som fagperson.

    3- Skriv et resumé

    Et CV-resumé (CV-profiltekst) er en introduktion i dit CV og samtidigt en sammenfatning af det. Det består af 3 – 5 linjer og præsenterer dine spidskompetencer, hvad du laver, hvilke resultater du har opnået, og hvilken værdi du skaber.

    4- Uddannelse og kurser

    Skriv din uddannelse og nævn, hvilke kompetencer du har udviklet undervejs i dit skole- eller studieforløb. Gå ikke op i karakterer, medmindre du skal bruge dit CV i en akademisk sammenhæng. Beskriv dine kurser, certifikater og andre kvalifikationer kort i et separat afsnit.

    5- Præsentér din erhvervserfaring

    Beskriv din erhvervserfaring med ansættelsessted, stilling, ansættelsesperiode, arbejdsopgaver og de resultater, du har skabt. Studiejobs, deltidsjobs og frivillige jobs tæller også som erfaring, hvis du er ung. Har du ikke meget erfaring, så vælg en kompetencestyret CV-opbygning, og fremhæv det bedste i dit CV.

    Er du under 18 og skal skrive et CV? Vi besvarer spørgsmålet ”hvordan skriver man et CV som ung?” i artiklen om CV uden joberfaring.

    6- Fremhæv dine kompetencer og færdigheder

    Brug et afsnit til listepunkter med dine kernekompetencer – både faglige og personlige. List dine hårde færdigheder op, og beskriv de sidstnævnte med niveauer (for eksempel, rutineret eller ekspert) eller brug en skala fra 1 til 5. Sørg for at nævne dine bløde færdigheder i brødteksten eller i et afsnit for sig.

    7- Beskriv dine fritidsinteresser

    Denne CV-sektion er ikke obligatorisk, men du kan beskrive dine frivillige jobs og andre fritidsinteresser, hvis det tilføjer værdi til dit CV. Brug ikke mere end 3 linjer på det, og vælg kun det, der støtter op omkring din kompetenceprofil.

    8- Indsæt referencer

    Normalt skriver man i et CV eller ansøgning, at referencer kan sendes ved anmodning. Men du kan nogle gange styrke dit CV ved at skrive navne og kontaktoplysninger på dine tidligere chefer eller kollegaer uden at blive bedt om det. Referencer kan angives i et separat afsnit i CV’et eller blot tilføjes i sektionen om din arbejdserfaring. Din kommende arbejdsgiver må ikke kontakte dine referenter, medmindre du også giver et skriftligt samtykke til det i dit CV eller ansøgning.

    Opsummering - Hvad skal der stå i et CV?

    I et CV skal du beskrive dine kompetencer, uddannelser og erhvervserfaring igennem de sidste 10 – 15 år sådan, så det hele fylder én til maksimalt tre sider. Der findes fem typer af CV’er (kronologisk, kompetence-CV, mm.), og det er vigtigt at vælge den rette CV-opbygning i hver situation. Hvis CV-skrivning virker som et uoverskueligt projekt, så gør det nemt og prøv en CV-Bygger som Jobseekr. Den gør en hel del arbejde for dig, så dit CV’s indhold bliver struktureret og præsenteret i et professionelt layout, som du selv vælger.

    Held og lykke med dit CV!

    Del via:

    Slå konkurrenterne

    Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.

    Kom godt i gang