CV-layout - 10 gode råd om grafisk design til CV

CV-layout - 10 gode råd om grafisk design til CV

Hvis du vil skrive et godt CV, er der tre punkter, du bør fokusere på: indhold, indholdets struktur og CV’ets grafiske design i form af layout. CV-layoutet handler ikke blot om at placere den rigtige tekst de rigtige steder, men også om at designe CV’et sådan, så farver, skrifttyper og skriftstørrelser støtter op omkring læsbarheden. Dit CV læses af både mennesker og ATS-systemer, og det er yderst vigtigt, at dit flotte layout ikke gør dig en bjørnetjeneste.

På denne side kigger vi på CV-layouts og designs, overvejer fordele og ulemper ved forskellige farvevalg, og giver dig tips til, hvordan designet af dit CV kan blive godt.

CV-layout skaber grafisk struktur

CV-layout handler om at strukturere CV’ets indhold visuelt. Layoutet skal hjælpe dig med at dele de vigtigste informationer op i sektioner, adskille arbejdserfaring fra fritidsinteresser, og placere de forskellige afsnit de rigtige steder. Et færdiglavet layout indeholder både tabeller til indsættelse af tekst og et sammenhængende CV-design i ensartede farver og skrifttyper.

CV-design gør teksten læsevenlig

CV’ets design støtter op om dets layout og handler om de grafiske elementer, der bruges til at præsentere forskellige færdigheder og erfaringer. Det er både farver, skrifttyper, skriftstørrelser, linjer, listepunkter, symboler og ikoner. Designelementer i et CV skal hjælpe dig med at fremhæve de vigtigste informationer og præsentere dig på en måde, som er overskuelig og nem at læse.

Hvordan laver man et godt layout til CV’et?

Hvis dit CV er fyldt med ord, kan det være særligt gavnligt at bruge visuelle elementer som symboler og ikoner til at præsentere, for eksempel, hvor god du er til forskellige computerprogrammer eller sprog. Grafiske linjer kan skabe struktur i dit CV-layout uden, at du behøver at efterlade tomme linjer for at skille teksten ad. Forskellige farver kan signalere dit ambitionsniveau, og former kan vise, hvad du kan som en kreativ kandidat. Men når alt kommer til alt, handler et godt CV-layout og design om minimalisme.

10 tips til et godt CV-layout

Når du først er i gang med at lege med design til dit CV-layout, kan du hurtigt komme til at fare vildt i det store udvalg af farver, former og skrifttyper. Her har vi en liste med tips, som kan hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger.

1- ”Less is more”

Minimalisme er det vigtigste i dit CV-design. Den gør dit CV klart og læsevenligt, og det er vigtigt, at din kommende arbejdsgiver hurtigt kan gennemskue, hvem du er som kandidat. Gør derfor dit CV kortfattet – det skal passe ind i to sider – og gør CV-layoutet så stilrent, som muligt.

2- Valg af farver til CV-designet

Farver kan være med til at formidle stabilitet, pålidelighed, høje ambitioner eller kreativitet, og det er der mange, der bliver optaget af det, når de designer et CV. Her kan du overveje, at dit valg af farve til CV’ets design faktisk handler om din læser. Vedkommendes øjne skal helst ikke blive forstyrret af din kreativitet i den grad, at de bliver distraheret fra indholdet i dit CV. Vær derfor lidt beskeden og vælg dæmpede farver til dit CV-layout.

Vælg én mørk hovedfarve til dit CV-design, og brug den til brødteksten. Vælg én underfarve, som er en farvenuance af din hovedfarve. Den skal du bruge til overskrifter og underoverskrifter. Hvis du bruger farver i den ene margen, så vælg et godt match, og husk, at den skal stå i kontrast til din skriftfarve. Det kan enten være, at du skal skifte skriftfarven i margenen til hvid/grå eller vælge en lys farve til margenen. Sidst, men ikke mindst, husk at vælge en passende farve til dine links i CV’et.

3- Valg af skrifttype (font)

Vælg kun én skrifttype til dit CV-design. Flere skrifttyper gør øjnene trætte og gør dit CV-layout kaotisk. Hvis du absolut skal bruge flere skrifttyper, kan du vælge maks. to, som matcher hinanden og kommer fra den samme familie - Serif eller Sans-serif. Arial, Verdana eller Calibri er gode eksempler på de højt-læsevenlige skrifttyper designet i Sans-serif.

4- Valg af skriftstørrelse (fontstørrelse) til CV

I et godt CV-layout skal du bruge tre skriftstørrelser:

  • Én til overskriften (ca. 16 pt),
  • Én til underoverskrifterne (ca. 13 pt)
  • Én til brødteksten (ca. 11 pt)

Alternativt kan du vælge at lege med almindelige og blokbogstaver i samme fontstørrelse, og på den måde nøjes med to.

5- Skab white space i dit CV-layout

Du kender white space godt fra tekster på de veldesignede og læsevenlige sider på nettet. Mellemrummene mellem linjerne er store, siderne giver en fornemmelse af rummelighed, og dine øjne kan slappe af, mens du læser. Sådan skal dit CV-layout også være – ”rummeligt”. Du kan skabe tomrum (white space) og dermed øge tekstens læsbarhed ved b.la. at indstille mellemrummene mellem dine linjer til 1,15 – 1,5 pt., bruge listepunkter (bullets), eller gøre margener store.

6- Brug grafiske linjer til at bryde teksten

Grafiske linjer er en vigtig del af dit CV-layout og design - de kan dele din tekst op på en klar måde uden, at du skal bruge mange teksttomme linjer. Dit CV skal jo helst passe ind i to sider, så der er ingen plads at spilde. Indsæt f.eks. en grafisk linje over hver overskrift eller underoverskrift og se, hvordan den forbedrer dit CV-design.

7- Brug overskrifter og underoverskrifter

Overskrifter og underoverskrifter understøtter layoutet og designet i dit CV ved at fremhæve strukturen i din tekst. På den måde gør det CV’et nemt at læse. Brug underoverskrifter til f.eks. dine jobtitler, dine tidligere arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner.

8- Udnyt margener i dit CV-layout

Det mest populære CV-layout er det, der har en bred margen i venstre side, hvor der står kontaktoplysninger, IT-færdigheder og sprogkundskaber samt andre skills. Hvis det også er dit første valg, så udnyt denne margen til lister med dine hårde og bløde færdigheder. Har du to margener, så udnyt dem med omhu og sørg for, at de ikke er overfyldt med tekst og grafik.

9- Brug symboler til at vise dit niveau

Symboler i CV-layoutet er designet til at fremme hurtig forståelse af informationen. I stedet for at bruge ord som ”rutineret”, ”ekspert”, ”modersmål” eller ”øvet”, så brug de grafiske designelementer i dit CV. Der findes ikoner, symboler for 5-stjernesystemer, pointsystemer og forskellige løsninger, som ligner diagrammer.

10- Brug et professionelt foto til CV’et

Den mest populære løsning med et CV-foto er at omskære det cirkulært og sætte det ind i et af de øverste venstre hjørner i et CV-layout. Det er dog vigtigt, at dit CV-billede ikke er taget på stranden eller til en fredagsbar. Brug et minimalistisk foto med en ensfarvet baggrund, hvor du står i dit arbejdstøj eller tøj, der er helt neutralt både farvemæssigt og stilmæssigt. Det eneste alternativ til denne løsning er et professionelt billede taget i en arbejdskontekst.

Brug designede CV-layouts

Et godt layout og design til CV’et kræver både tid og flid. Hvis du er usikker på, om du gør det rigtigt, eller hvis du er presset på tid, kan det være en god idé at benytte dig af en CV-bygger som Jobseeker. Her går det hurtigt, og du kan få professionelle layouts til dit CV med et par museklik. Du uploader eller indtaster dit CV først, og derefter kan du vælge et layout blandt mange CV-skabeloner. Disse CV-layouts er designet efter alle kunstens regler, og du kan være sikker på, at dit CV vil være læsevenligt og præsentabelt.

Del via:

Slå konkurrenterne

Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.

Kom godt i gang