Rekrutteringsundersøgelse 2025: Sådan ser HR-ansvarlige på dit CV og ansøgning
Hvor hurtigt træffer rekrutteringsansvarlige egentlig beslutninger? Øger AI dine chancer for at få et job? Og hvad får et CV egentlig til at skille sig ud i arbejdsgiveres øjne? For at forstå, hvad der virkelig gør en forskel, når man søger job, adspurgte Jobseeker 1.013 HR-medarbejdere i 59 lande om deres arbejdsprocesser og behov for at afdække, hvad der får en kandidat til at blive valgt til, og hvad der sender et CV til nej-bunken.
Denne undersøgelse tager et nærmere kig på, hvordan rekrutteringsansvarlige evaluerer CV'er, ansøgninger og kandidatens match med stillingen. Vi undersøger også, hvordan HR-personale interagerer med rekrutteringssystemer, hvilken rolle AI-genereret indhold spiller i udvælgelsesprocessen, og hvilke fejl der betragtes som utilgivelige. Sidst, men ikke mindst spørger vi deltagerne om alt fra formateringsfejl til arbejdsgivernes præferencer for storytelling, brug af nøgleord og forskellige filtyper og belyser, hvordan beslutninger om ansættelse træffes i dag.
Første indtryk: CV
Når det kommer til sortering af CV'er, arbejder rekrutteringsansvarlige virkelig hurtigt. Ifølge 1.013 HR-ansatte tager det kun 30 sekunder for de fleste at beslutte, om et CV er værd at se nærmere på. Så hvad kigger de efter ved første øjekast?
Deltagerne kunne vælge flere svar, og de har svaret således:
- 82,6 % springer direkte til erhvervserfaring
- 63,7 % fokuserer på nøglefærdigheder
- 37,3 % ser først på uddannelsesmæssig baggrund
- 32,5 % ser først på kvantificerbare resultater
Hvad med valgfrie CV-sektioner? 7,9 % kigger på afsnittet ”Fritidsinteresser” for at vurdere, hvorvidt kandidaten matcher virksomhedens arbejdskultur. Men hvis du angiver frivilligt arbejde på dit CV, er det en helt anden sag: Hele 57,5 % finder det relevant på niveau med erhvervserfaring.
HR-tip: ”Du kan spørge dig selv: ’Har jeg i mit CV opbygget en fortælling, der giver [rekrutteringsansvarlige] mulighed for at forstå min professionelle erfaring?’"
Flere indsigter om CV:
- 98,7 % værdsætter kvantificerbare resultater i CV'er
- 94,5 % foretrækker erhvervserfaring opført i kronologisk rækkefølge
- 53,5 % ønsker CV-resuméer, der giver overblik over relevant erhvervserfaring
- 60,7 % forventer, at CV-resuméet fremhæver færdigheder og resultater
HR-tip: "Hvis du mangler nogle specifikke færdigheder, kan du bruge din ansøgning til at bygge bro mellem dine nuværende, overførbare kompetencer og det, arbejdsgiveren søger."
CV'ets design og layout
Formatering er den første prøvelse, dit CV skal igennem, hvis det skal gøre indtryk. 96,6 % af rekrutteringsansvarlige siger, at CV’ets layout påvirker deres beslutning, og 30,1 % siger, at det har en betydelig indflydelse.
HR-ansvarliges præferencer for CV'ets layout:
- 98,8 % foretrækker ren, ensartet formatering hele vejen igennem CV’et
- 44 % foretrækker kronologisk layout
- 21,4 % foretrækker funktionelt layout
- 20,1 % synes bedst om hybrid-CV
- 80,1 % foretrækker punktopstillinger, og kun 6,7 % foretrækker flydende tekst
Så langt skal dit CV være:
- 82,1 % siger, at 1-2 sider er den ideelle længde på et CV
- 51 % foretrækker 2-siders CV'er
- 31,1 % foretrækker CV’er på 1 side
Filformat og design:
- 76,8 % vil have CV'er tilsendt som PDF-filer, og kun 12 % foretrækker Word-filer
- 72,2 % ser positivt eller neutralt på brug af farver i CV'er
- 59 % foretrækker klassiske skrifttyper som Times New Roman og Calibri
- 49,9 % accepterer CV’er med billeder, hvis det er relevant
- 46,7 % foretrækker CV'er uden billeder*
* I Danmark vil 80-88 % af arbejdsgivere se CV’er med billeder ifølge lokale undersøgelser.
Rekrutteringssystemer
HR-ansatte bruger rekrutteringssystemer (ATS eller Applicant Tracking Systems) til indsamling, sortering og screening af CV’er. Størstedelen af CV'er, der ikke kommer igennem denne rekrutteringssoftware, bliver ikke læst.
Her er, hvad dataene viser:
- 76,3 % af rekrutteringsansvarlige bruger ATS, i det mindste lejlighedsvis
- 73 % bruger ATS til at filtrere CV’er efter erfaringsniveau
- 64,9 % filtrerer efter hårde færdigheder
- 59,2 % søger på tidligere jobtitler
- 55,2 % siger, at relevante søgeord er afgørende for at komme igennem
- 40 % betragter formatering som en afgørende faktor for ATS-læsbarhed
Hvad er vigtigst at optimere i et CV for ATS?
- Brug tydelige jobtitler og datoer (69,1 %)
- Vælg relevante søgeord (55,3 %)
- Inkluder oplysninger om din uddannelse (49 %)
- Formatér det korrekt (45,7 %)
- Inkluder certificeringer (33,6 %)
En HR-ansat siger: "Vi har ikke tid til at lave detektivarbejde på CV’er med komplicerede formater."
En effektiv ansøgning
Nu hvor vi har gennemgået de vigtigste punkter i et vellykket CV, er det tid til at dykke ned i ansøgninger. Et CV er ikke nok i sig selv; 82,8 % af internationale rekrutteringsansvarlige læser næsten altid ansøgningen, og 53,3 % siger, at de altid læser dem. I Danmark læser omkring 60 % af HR-ansvarlige ansøgninger, dog kun fra kandidater, hvis CV'er de har valgt. Men der er én ting, som næsten alle HR-ansatte (95,1 %) er enige om: Du skal skræddersy din ansøgning til den stilling, du søger.
Så hvad bruger HR-ansatte ansøgninger til?
- 58,2 % kigger efter relevant erhvervserfaring
- 54,1 % forventer at se en klar motivation
- 51,8 % vurderer personliggørelse (hvorvidt ansøgningen er skrevet til den konkrete virksomhed og stilling)
- 68,6 % foretrækker ansøgninger, der viser overensstemmelse med virksomhedens mission eller værdier
- 74 % foretrækker, at ansøgningen har originalt indhold
- 83,7 % værdsætter sammenhængende fortælling – især når der forklares motivation, præstationer og karrieremæssige sporskift
HR-tip: “En generisk ansøgning skader måske ikke, men den vil ikke hjælpe dig," bemærkede en rekrutteringsmedarbejder.
Og hvad er det, der forringer dine chancer?
- 56,6 % nævner dårlig grammatik og stavefejl som meget vigtigt
- 55,2 % nævner irrelevante oplysninger
- 53,8 % bryder sig ikke om ansøgninger, der er for lange (95,5 % siger, at en halv til en hel side er ideelt)
- 53,9 % siger, at mangel på personliggørelse (ift. virksomheden) er en udbredt fejl
AI-genererede ansøgninger
AI er blevet en del af både jobsøgning og rekruttering, og rekrutteringsansvarlige er ved at omfavne det. Hele 81,6 % er allerede stødt på AI-skrevne ansøgninger, og kun 3,3 % siger, at de er usikre på, hvorvidt en ansøgning var AI-genereret.
Ifølge Jobseekers undersøgelse er arbejdsgivere i stand til at spotte AI-skrevne ansøgninger, og holdningen er kritisk.
Sådan ser arbejdsgivere, at kandidaten har brugt AI:
- 61,1 % opdager AI gennem manglende personalisering
- 59,8 % genkender AI baseret på stil og tone
- 57,4 % bemærker alt for generiske formuleringer
- 41,3 % opdager det ved alt for formelt eller robotagtigt sprog
- 43,7 % fanger uoverensstemmelser i AI-skrevne ansøgninger
Tip: AI kan hjælpe dig med at skrive, men rekrutteringsansvarlige forventer personalisering. "Vi lægger mærke til, når du ikke gør det," siger en ansættelsesleder.
Og hvordan reagerer HR-chefer på AI-skrevne ansøgninger?
- 54 % er mindre tilbøjelige til at fortsætte med at læse uredigeret AI-tekst
- 34,1 % undersøger generiske AI-skrevne ansøgninger nærmere
- Kun 11,6 % behandler AI-ansøgninger på samme måde som alle andre
En af de adspurgte siger: “Jeg har ikke noget imod AI, hvis det er redigeret med omhu. Men hvis det lyder som ChatGPT uden indsats, så nej tak.”
Hvad skal der til for at overhale konkurrenterne?
Det grundlæggende (relevant erfaring, færdigheder, god formatering) er din adgangsbillet til en jobsamtale. Men hvad er det, der afgør, om din ansøgning vinder? HR-ansatte siger, at det er personlig tilpasning. Ved at skræddersy dit CV og ansøgning til virksomheden viser du din indsats, initiativ og opmærksomhed på detaljer.
Det vil rekrutteringsansvarlige gerne se
- Skræddersyede budskaber og motivation
- Enkelt, kronologisk layout
- Sammenhængende eksempler på kvantificerbare erfaringer
- Detaljer, der viser, at du har researchet virksomheden
- Klar og selvsikker kommunikation
Det bryder arbejdsgivere sig ikke om
- Generiske oversigter kopieret på tværs af stillinger
- Flydende tekst tætpakket med buzzwords
- AI-skrevne ansøgninger, der ikke er redigeret
- Overdreven brug af designelementer, inkonsekvent formatering
- Irrelevant indhold og for lang tekst
Andre måder at skille sig ud på:
- 64,8 % vurderer kommunikation som den vigtigste bløde færdighed
- 57,7 % vælger problemløsning og 57,1 % fremhæver teamwork
- 60,7 % forventer, at kandidaterne aktivt fremhæver færdigheder i deres CV-resuméer
Pro tip: Vis tydeligt, at du er interesseret. "Tilpas din ansøgning til virksomheden – lav research, se, hvad der sker på virksomhedens nyhedsside, hvordan de præsenterer sig for offentligheden, og flet det ind i din fortælling om, hvordan du kan skabe værdi," påpeger en HR-ekspert.
Hvad sker der efter den første sorteringsrunde?
Hvis dit CV består 30-sekunderstesten, får det:
- Omkring 11,5 minutters opmærksomhed fordelt på læsning, sammenligning og shortlisting i anden sorteringsrunde
- 1 time og 22 minutters gennemgang for kandidater, der når frem til interviewfasen
Hele ansættelsesprocessen kan strække sig over flere dage, uger eller endda måneder, afhængigt af stillingen og virksomhedens størrelse
En HR-ansat siger: “Vi opdager ”dovne” og generiske jobansøgninger med det samme."
Det betyder, at størstedelen af kampen afgøres på få minutter. Præcision og relevans er afgørende, hvis du vil overhale andre kandidater.
Få hvert afsnit til at tælle
Dataene bekræfter, hvad jobsøgende ofte har mistanke om: Rekrutteringsansvarlige er hurtige, designbevidste og detaljeorienterede. AI erstatter ikke din egen indsats. Formatering er med til at afgøre, hvordan dit indhold opleves. Og CV-afsnit om fritidsinteresser hjælper ikke, hvis kerneindholdet i dit CV er mangelfuldt.
Den rigtige kombination af skræddersyede budskaber, ren præsentation og gennemtænkt struktur er det, der åbner døre.
En af de adspurgte siger: "Definer klart for dig selv, hvad du sigter efter, og målret alle trin i din ansøgningsproces mod det mål."
Dit CV behøver ikke at være perfekt. Men det skal være målrettet.
Baggrundsinformation om denne undersøgelsesrapport
Denne rapport er baseret på Jobseekers onlineundersøgelse af 1.013 HR-medarbejdere i 59 EU- og oversøiske lande i 2025. Alle respondenter arbejder med HR og rekruttering og er involveret i evaluering af jobansøgninger.
Der blev undersøgt de vigtigste faktorer, der påvirker kandidatens chancer for at blive indkaldt til jobsamtale, herunder CV’ets indhold, formatering, ansøgningen, ATS-kompatibilitet, AI-brug og typiske fejl. Respondenterne besvarede en blanding af multiple-choice og åbne spørgsmål, der tilbød både kvantitative data og kvalitativ indsigt i moderne rekrutteringspræferencer.
Slå konkurrenterne
Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.