CV-eksempel marketing
Skrevet af Radvilé Liolyté, tekstforfatter • Senest opdateret d. 6. november 2024

CV-eksempel: Marketing

Markedsføring dækker over mange discipliner, og det kan være svært at finde et generelt eksempel på CV inden for marketing. Nogle marketingsfolk specialiserer sig i medier, kommunikation eller konceptudvikling. Andre arbejder med digital marketing, såsom social medie-, influencer-, e-mail- og search-marketing. Hvordan er det vigtigt for dit CV? For at udarbejde et skarpt marketing-CV skal du kunne nævne helt præcist, hvilke markedsføringsdiscipliner du kender, og hvilke værktøjer du arbejder med.

Kom godt i gang

I denne artikel kigger vi på CV inden for markedsføring og gennemgår, hvad der er vigtigt at skrive i dit CV i markedsføringsbranchen vs. når du søger job som in-house marketingmedarbejder i enkelte firmaers marketingafdelinger. Længere nede finder du

Vælg de rette kompetencer og målret dit marketing-CV

Før du går i gang med dit CV, er det vigtigt, at du forstår arbejdsgiverens forventninger. Især hvis du mangler erfaring indenfor markedsføring, så er det afgørende, at du er klar over, hvilke værdier der er vægtet i dit drømmejob. Mange tror f.eks., at marketing og kreativitet er to sider af den samme mønt. Det er også sandt, hvis du vil arbejde med for eksempel visuelle reklamer, OOH eller lave indhold til sociale medier. Der er dine værktøjer også visuelle, som for eksempel Adobe Creative Suite.

Men vil du også administrere reklamen i sociale medier? Eller vil du arbejde med for eksempel søgemaskineoptimering, content marketing eller betalt reklame online? På dette marketingområde er det vigtigt, at du er analytisk, systematisk, har kritisk sans, en stærk logik og kan analysere data. Dit vigtigste værktøj er Excel eller Google Sheets, og du kender til programmering samt har en værktøjskasse fyldt med specialiserede programmer.

TIP

Se på den jobannonce, der har fanget din opmærksomhed og givet dig lysten til at søge stillingen. Hvilke nøgleord bruger arbejdsgiveren der? Er der nogen af dem, der overlapper med dine egenskaber? Flet disse ord ind i titlen på dit marketing-CV, og brug dem i CV-resuméet samt i dine beskrivelser af erhvervserfaring.

Dit CV-titel er dit slogan

Som en markedsførings-insider ved du måske godt, at overskriften ”CV” ikke sælger noget til en arbejdsgiver. Find dine USP’er (unikke salgsargumenter), og forfat en CV-titel, der sælger dig fra første øjeblik. Hvad er dine styrker? Er du kreativ eller analytisk, struktureret eller agil, detalje-, resultatorienteret?

Eksempler

  • Udviklingsfokuseret PPC-specialist
  • Agil marketingchef med brancheerfaring
  • Facebook-certificeret marketingmedarbejder med en skarp pen

Dit CV-resumé er din reklametekst

Et CV-resumé, også kaldet en profiltekst, giver HR-chefen overblik over dit CV. Der bør du beskrive, hvad du kan bidrage med, og muligvis også hvad du vil med den nye stilling. For at gøre din profiltekst effektiv, optimér den med dine kernekompetencer (som overlapper med det, som arbejdsgiveren efterspørger i annonceteksten) og præsentér nogle tal, der viser dine opnåede resultater.

Profil

”Struktureret og dedikeret Google Ads-nørd med fokus på at optimere teamets arbejdsprocesser og opnå resultater, der overgår kundens forventninger med mindst 5%. Kollegaer beskriver mig som en fagligt stærk sparringspartner og en problemløser. Som Head of PPC vil jeg bidrage med min digitale værktøjskasse og videreudvikle mine kompetencer som teamleder.”

TIP

Pas på med at bruge dit vante insidersprog og forkortelser i dit CV, hvis du skifter fra en bureaustilling til en in-house-stilling hos en enkelt virksomhed og omvendt. Der er tale om to forskellige brancher, som ofte har forskellige navne til de samme ting. Før du ansøger, bør du undersøge den jargon, der bliver brugt i den pågældende virksomhed og optimere dit CV med relevante ord.

Erhvervserfaring på et marketing-CV

Beskriv din erhvervserfaring på CV’et sådan, så arbejdsgiveren kan relatere til den. Den bedste måde at gøre det på er at angive tal. Skriv, hvor mange procent du har øget salget eller konverteringsraten med, eller hvor meget trafik du har genereret. Angiv de værktøjer, du har lært at bruge og de udmærkelser, du har fået.

Erhvervserfaring

2019 – nu Senior PPC Specialist, WebAmp, København

  • 5 kunder med månedlig Ad Spend >200.000
  • Videreudvikling af kundernes Google Ads-konti
  • 8-10% besparelse på bundlinjen ift. sidste år
  • Strategisk rådgivning og rapportering
  • Softwareudvikling til intern brug

Uddannelse

Uddannelse inden for marketing er sjældent den afgørende faktor i dit CV. Medmindre du vil arbejde med PR, kommunikation og skriftlig formidling, er din erfaring, kurser og certifikater meget vigtigere end din højere uddannelse. Derfor kan du i dit marketing-CV placere uddannelsen under din erhvervserfaring.

Er du nyuddannet og uden nogen relevant erfaring, så lav gerne en beskrivelse af alt det praktiske, du har lært under dit studie. Nævn bestemt software du har arbejdet med, forskellige arbejdsmetoder og -processer du har lært, og undgå at skrive om din teoretiske viden eller abstrakte koncepter. Det vigtigste i dit CV er dine færdigheder og kendskab til relevante marketingværktøjer.

Færdigheder og certifikater

Her er nogle eksempler på hårde færdigheder, certifikater og nøgleord, som du kan bruge som inspiration til dit marketing-CV inden for digital marketing.

  • Generel markedsføring: Omnichannel, Salesforce, Zendesk, Hubspot; Jira, Monday, Asana, Trello; Agile, Scrum, Kanban
  • Visuel reklame (grafisk design og video): Canva, Adobe Photoshop, Illustrator, InDesign, Corel Draw eller Premier Pro
  • Influencermarketing: Affable, CreatorIQ, Upfluence, makeinfluence.com, eget netværk
  • E-mailmarketing: Mailchimp, ActiveCampaign, Hubspot, Drip, SendInBlue, GetResponse.
  • Social Media Marketing (SMM): Facebook Blueprint, YouTube Certified, YouTube Content ID, mm. Falcon.io, ContentCal, Buffer, Sprout Social, HootSuite
  • Søgemaskineoptimering (SEO): Google Analytics, Search Console, Tag Manager, Ahrefs, Moz, SemRush, Ryte, Screaming Frog, Sitebulb, Keyword.io, AccuRanker, Morningscore, WordPress, Shopify, Excel, html, schema.org
  • Paid Search, PPC, SEM, SEA: Google Analytics, Google Ads og Shopping, Microsoft Advertising; Profit Metrics, Channable, DataFeedWatch, Feedonomics
  • Tekstforfatning: Digital markedsføring, copywriting, InDesign, WordPress, StoryBase eller ovennævnte SEO-værktøjer, CTR-tool, Answerthepublic, WordClouds, TagCloud, CopyScape, Jarvis, lix-beregner, plagiatkontrol, oversættelses- og spinværktøjer, researchdatabaser.

Kompetencer og ressourcer

Inden for forskellige markedsføringsdiscipliner er der brug for forskellige kompetencer. Se på dit stillingsopslag og find, hvad der er vigtigt at nævne i dit marketing-CV. Er du nyuddannet, eller mangler du inspiration? Se nogle relevante faglige og personlige kompetencer længere nede.

Kompetencer

  • Generalist: Markedsanalyse, dataanalyse, målsætning, koordineringsevner, overblik, kritisk sans, agilitet, samarbejde.
  • SoMe: Kommunikation, kreativitet, influencernetværk, udarbejdelse af flows, tekstforfatning, billedredigering, videoredigering.
  • SEO: Analytisk, problemløser, stærk logisk sans, søgeordsanalyse, komparativ søgeords- og linkanalyse, link building, teknisk SEO, webudvikling, rapportering. Bonus-nøgleord: affilliate-netværk, tekstforfatning, Core Web Vitals, Hummingbird, RankBrain, mm.
  • SEM/PPC: Analytisk, overblik, struktur, produktivitet, rapportering, ansvarlighed, stærk logik og kritisk sans, beslutningstagen, dataanalyse, testning, forståelse af KPI’er, P/ROAS og ROI. Bonus-nøgleord: copywriting, webudvikling, programmering.
  • Tekstforfatning: Kreativ, agil, struktureret, offline- og onlinegenrer, USP’er, research på emne, brand, søgeintention, audience og demografi. Bonus-nøgleord: ovennævnte SEO-værktøjer.

Marketing CV-et’s design

Som nævnt findes der hovedsageligt to retninger inden for markedsføring: Den datadrevne og den kreative. Den datadrevne er målbar, og den kreative er svær at måle – det kan være for eksempel branding, kommunikation, PR, OOH og traditionelle medier som radio og TV. De to retninger er præget af meget forskellige værdisæt, og når du vælger dit CV-design, bør du tage hensyn til det.

Eksempelvis en energisk rød eller en dyb blå farve passer godt til de performance-orienterede stillinger, mens orange og grøn kan fremhæve, at du er kreativ og tænker ud af boksen. Der er virkelig få stillinger, hvor et kreativt CV-design kan gavne dig, men er din drømmestilling konceptudvikler, så kan du godt eksperimentere med alternative CV-designs. Er du usikker på, hvilken farve du skal vælge, så kig på virksomhedens brand, og brug de samme farver i dit CV.

Det rette layout til dit CV inden for markedsføring

Hvis du har meget erfaring inden for dit fag, så kan du med fordel bruge et omvendt-kronologisk CV-layout. Er du nyuddannet eller i gang med at skifte branche eller markedsføringsdisciplin? Så brug et kompetence-CV, hvor du kan fremhæve al den erfaring, der er relevant for din drømmestilling. Generelt skal dit CV være op til 2 sider-langt og velstruktureret. Del informationen op i afsnit, og når du angiver dine færdigheder og soft skills, så vælg en CV-skabelon med grafiske skalaer, der viser, hvilket niveau du kan de ting, du nævner. Det kan du gøre med en af CV-skabelonerne for marketingbranchen her på Jobseeker.

Start med dit nye markedsførings-CV nu!

Del via:
Radvilé Liolyté
Radvilé Liolyté
tekstforfatter
Har i over 15 år researchet blandt andet rekrutteringsbranchen og skrevet over 100 praktiske guides, der hjælper jobsøgende til at skrive et stærkt CV.

Slå konkurrenterne

Få dine jobansøgninger til at skille sig ud fra andre kandidaters jobansøgninger.

Kom godt i gang